Børnum tørvar kærleika, kærleika og kærleika
30. mars 2016


Skulu vit hugsa um pensjónina, heldur enn at verša heima hjį bųrnunum?


Taš sżnist sum um, at vit hava skapt eitt samfelag, har foreldrini brśka meginpartin av tķšini til at knossa runt į arbeišsmarknašinum, mešan bųrnini eru į stovni. Og at viršingin fyri eini heimaarbeišandi mammu ella heimagangandi pįpa er burtur!


Dag og dagliga veršur ķ mišlunum tosa um, at śtbśgving og arbeiši er avgerandi fyri identitet og viršing, at vit skulu hava okkara įvirkan į arbeišsmarknašinum, at taš er vandamikiš at hava holķ CV-num, og hvussu ringt taš er at koma inn aftur į arbeišsmarknašin, um man fyrst hevur veriš heima ķ nųkur įr.


Taš, at kvinnurnar fóru śt į arbeišsmarknašin ķ sķni tķš, er sjįlvandi positivt, men taš hevur fųrt stórar avbjóšingar, fyri barnafamiljurnar, viš sęr.


Tęr avbjóšingar roynir man at loysa, viš at stovnarnir skulu hava longri opiš. Foreldrini koyra bųrnini ķ vųggustovu, tį tey eru 10 mįnašir og renna blundandi avstaš fyri at lukka av fyri teimum sterku kenslunum, sum rópa at taka barniš heimaftur. Avleišingarnar eru nógvar og markantar.


Persónliga er taš stress, vįnaligur trivnašur og fleiri hjśnaskilnašir. Samfelagsliga eru taš: fleiri sjśkradagar, ?diagnosubųrn? og minni fólkavųkstur.


Er hetta meiningin viš at skapa eina familju? Er hetta meiningin viš at fįa bųrn? ...






Lurta og lesa meira HAR