Fagna lívinum við bláum neglalakki
23. mars 2015


Fagna lķvinum viš blįum neglalakki


 
21. mars er altjóša Down syndrom dagur, og eg eri vķs ķ, at ongantķš fyrr hava vit havt stųrri tųrv į at varpa ljós į ręttin til lķviš enn jśst nś.

Ķ sendingini "Orsaka, vit eru eisini her!” į TV2veršur sagt, at bųrn er eitt taš dżrabarasta vit eiga, men bųrnini, sum ikki eru fullkomin velja vit ofra frį, um vit hava mųguleikan. Taš er serliga bųrn viš Down syndrom, vit velja frį. Ķ sendingini mųta vit Mariu, sum sigur ķ byrjanini: "Vit eru ein doyggjandi rasa, men vit eru her enn. So kom og hygg!” Sķšani fer hon at flenna...

(JGI/Tom Grill/Blend Images/Corbis)

Viš einum partvķsum ella heilum eyka 21inda kromosomi veksur kroppurin ųšrvķsi og seinni, andlitiš fęr serstųk eyškenni, og annaš eyškenni er eisini menningartarn. Ja, ljóšar mųtimikiš, men eg kenni onga familju viš einum barni viš hesi avbjóšing, sum sigur, at barniš er óynskt. Heldur er barniš viš lķvsgleši sķni ein sólstrįla inn ķ familjuna.

Ųll hesi, eins og vit onnur, gera alt fyri at fįa eitt gott lķv viš tķ, sum vit hava. Soleišis fagna vit lķvinum, ikki tķ at vit fingu jśst taš, vit ynsktu okkum, men heldur, at vit lęrdu okkum at sķggja stųšuna, sum hon er, og har vit heldur sķggja mųguleikar, enn foršingar.

Hóast fųdd inn ķ ein litrķkan heim, har vit siga, at vit skulu góštaka hvųnn annan, jśst sum vit eru, so skal lķtiš til, so sansar at. Ųll skulu helst passa inn ķ kassan, vit kalla NORMAL. Ķ litrķka heimin skulu ųll helst hava tvey bein, tveir armar, tvey oyru, tvey eygu, og taš, sum annars er normalt, og nś eru vit ķšin farin at telja kromosom.

Tį iš tosaš veršur um at eydnast og um at gerast kendur, so sigur Maria: "Grundleggjandi vilja vit fegin, at onnur tosa viš okkum, og at vit eru javnstillaš... grundleggjandi haldi eg bara, at eg fegin vil vera sędd av ųšrum.”

Foreldur ynskja sęr ikki eitt barn, sum ber brek. Į glešina, sum nżfųdda barniš gevur, kastar sorgin av óvęntašu stųšuni lķkasum ein skugga – serliga viš ósvarašum spurningum. Men ķ rķkiligt mįt sķggja vit ķ gerandisdegnum, at menniskju eru brynjaš viš einastandandi eginleikanum at vaksa viš uppgįvuni – og taš gera bęši vaksin og bųrn ķ rųttum umstųšum.

Anette B. Arentsen, sum hevur skrivaš bókina ”Kan prinsesser have Downs syndrom”, er mamma Sofie. Hon sigur nakaš soleišis: "Vit halda ofta, at vit fįa taš, sum vit ynskja okkum. Men onkuntķš er taš bara okkurt, sum er stųrri enn vit, sum velur fyri okkum. Hvųr ein lętti at gerast greišur yvir, at Sofie var og er ein ovurstór gįva til okkum frį onkrum. Vit takka!



Gleši meg til ķ morgin į altjóša Down syndrom degi og viš blįum neglalakki at fagna litrķka lķvinum.